4. Mosebog 23:25-30 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

25. Da udbrød kong Balak: “Hvis du ikke vil forbande dem, så kunne du i det mindste lade være med at velsigne dem.”

26. “Kan jeg gøre andet end at gentage, hvad Herren har sagt til mig?” svarede Bileam.

27. “Nuvel,” sagde Balak, “følg med hen til et tredje sted. Måske Gud går med til, at du forbander dem fra det sted.”

28. Så førte kong Balak ham op på toppen af Peors bjerg, hvorfra de kunne se ud over ørkenen,

29. og Bileam opfordrede igen kongen til at bygge syv altre og tilberede syv tyre og syv væddere som brændofre.

30. Kongen adlød Bileam og ofrede en tyr og en vædder på hvert alter.

4. Mosebog 23