1. Herren sagde til Moses og Aron:
2. “Jeg giver jer følgende lovregel: Sig til Israels folk, at de skal komme med en rød kvie, som er uden skavanker og aldrig har været spændt i åg.
3. Den skal overgives til præsten Eleazar, føres uden for lejren og slagtes, mens han ser på det.
4. Så skal præsten dyppe sin finger i blodet og stænke det syv gange i retning af åbenbaringsteltet,
5. hvorpå kvien skal brændes, mens han ser på det—både dens hud, kød, blod og indvolde skal brændes.
6. Og han skal tage noget cedertræ, nogle isopgrene og noget skarlagenrødt garn og kaste det ind i ilden, mens kvien brændes.
9. En mand, som ikke er uren, skal derefter samle kviens aske op, så den kan opbevares på et dertil indviet sted uden for lejren. Asken skal bruges til at blande i det vand, der benyttes som renselsesvand, for kvien er et syndoffer.
10. Den mand, som samler kviens aske op, skal også vaske sit tøj, og han vil være uren indtil aften. Det her er en permanent lov, som skal gælde både for Israels folk og de fremmede, der bor iblandt dem.