4. Mosebog 11:29-35 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

29. Men Moses svarede: “Hvorfor er du så nidkær på mine vegne? Jeg ville ønske, at hele folket var profeter, og at Herren ville lade sin Ånd komme over dem alle.”

30. Så vendte Moses og Israels ledere tilbage til deres telte.

31. Herren sendte nu en storm fra havet, og den drev en umådelig flok vagtler ind over lejren. Vagtlerne baskede rundt i to alens højde udenom lejren i en radius af en dagsrejse.

32. Hele den dag og natten med og den næste dag havde folk travlt med at samle vagtler, som de lagde ud til tørring på jorden over hele lejren efter at have slagtet dem. Det mindste, der blev fanget af en enkelt person, var ca. 2200 liter.

33. Men endnu mens de spiste kødet, slog Herrens vrede ud mod folket, så mange af dem omkom.

34. Derfor kaldte man stedet ‘De Grådiges Grav’, fordi man her begravede dem, der havde været så grådige efter kød.

35. Derfra rejste folket videre til Hatzerot, hvor de slog lejr.

4. Mosebog 11