4. Mosebog 11:22-25 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

22. Selv om vi slagter samtlige husdyr i lejren, er det ikke nok. Hvis det, du siger, skulle kunne gå i opfyldelse, måtte vi fange hver eneste fisk i havet.”

23. Herren svarede: “Er noget umuligt for mig? Vent bare—så skal du få at se, om jeg står ved mit ord eller ej.”

24. Så gik Moses ud og fortalte folket, hvad Herren havde sagt. Derpå udvalgte han 70 af folkets ledere og lod dem tage opstilling rundt om teltet.

25. Da kom Herren ned i skyen for at tale med Moses, og han tog noget af den Ånd, der var over Moses, og lod den komme over de 70 ledere, som straks begyndte at profetere—noget som de dog kun gjorde denne ene gang.

4. Mosebog 11