10. Derefter tog Moses salveolien og stænkede den på teltet og alt dets inventar for på den måde at indvi stedet.
11. Han stænkede alteret syv gange og stænkede også alterredskaberne, vaskefadet og dets stativ, så det hele var indviet.
12. Derpå salvede han Aron ved at hælde olien ud over hans hoved. Aron var nu indviet til tjenesten som ypperstepræst.
13. Derefter kom turen til Arons sønner. Moses iklædte dem deres særlige dragter med bælter og hovedbeklædning, sådan som Herren havde befalet ham.
14. Moses tog nu den unge tyr, der var udvalgt til syndoffer, og Aron og hans sønner lagde hænderne på tyrens hoved,
15. hvorefter Moses slagtede den. Så dyppede han sin finger i det opsamlede blod og smurte noget rundt om alterets fire horn for på den måde at indvi alteret. Resten af blodet hældte han ud ved alterets fod. Alteret var nu indviet og renset for urenhed.