3. Mosebog 26:9-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

9. Adlyder I mig, vil jeg hjælpe jer og gøre jer til et stort folk, for da vil jeg opfylde mine pagtsløfter til jer.

10. Jeres høst skal blive så stor, at I må smide den gamle høst ud for at få plads til den nye.

11. Jeg vil bo midt iblandt jer, og jeg vil ikke lade jer i stikken.

12. Jeg vil holde til hos jer, og I skal være mit folk,

13. for jeg er Herren, jeres Gud, som førte jer ud af Egyptens land, så I ikke længere skulle være slaver. Jeg har fjernet slaveåget fra jeres skuldre og givet jer jeres værdighed og selvrespekt tilbage.

14. Men hvis I ikke vil lytte til mig og ikke adlyder mine befalinger,

15. hvis I bryder min pagt ved at foragte mine love og forskrifter,

16. så vil jeg give jer hvad I fortjener: Jeg vil straffe jer med sygdom og pest, som skal fylde jer med rædsel og tage livsmodet fra jer. Da er det forgæves, at I tilsår jeres marker, for jeres fjender skal spise afgrøderne.

3. Mosebog 26