6. De usyrnede brøds højtid begynder den 15. dag i den samme måned, og den skal vare i syv dage. Under den fest må I ikke spise brød, der er bagt med surdej.
7. På festugens første dag skal folket mødes og tilbede mig, og I skal hvile fra alt arbejde.
8. Det samme skal I gøre på festugens sidste dag, og hver eneste af de syv festdage skal I bringe ildofre til Herren.”
9. Herren fortsatte med at tale til Moses:
10. “Når I kommer ind i det land, jeg vil give jer, og begynder at høste afgrøde fra jeres marker, skal I hvert år bringe det første neg fra jeres kornhøst til præsten.
11. Det skal I gøre dagen efter sabbatsdagen, og præsten skal så svinge det foran Herrens alter, så Herren kan tage imod jeres taknemmelighedsgave.
12. Samme dag skal I ofre et etårs lam uden skavanker som et brændoffer til Herren.
13. Offeret skal ledsages af et afgrødeoffer på fire liter fint mel rørt op i olivenolie. Det skal være et ildoffer til Herren sammen med et drikoffer bestående af en liter vin.
14. I må hverken spise friske kerner, brød eller ristet korn fra jeres nye høst, før I har bragt denne gave til Herren. Denne lov skal altid gælde, hvor I end bor.