3. Mosebog 21:1-10 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Herren sagde endvidere til Moses: “Sig til præsterne, at de ikke må gøre sig selv urene ved at røre et lig,

4. Som leder blandt sit folk skal han passe på ikke at gøre sig selv uren.

5. Præsterne må ikke klippe sig skaldede noget sted på hovedet eller barbere deres kindskæg af. De må heller ikke lave ridser i huden eller tatoveringer.

6. I Guds øjne skal de være hellige, og de må ikke krænke ham eller bringe skam over hans navn. Det er jo dem, der er udvalgt til at bringe ildofre til Herren, og de ofre skal kunne accepteres af deres Gud.

7. En præst må ikke gifte sig med en prostitueret eller med en kvinde, som ikke er jomfru. Han må heller ikke gifte sig med en fraskilt, for han er en indviet Guds tjener,

8. som er udvalgt til at bringe jeres ofre frem for Gud. Han skal være hellig, for jeg, Herren, som gør jer hellige, er selv hellig.

9. Hvis en præstedatter bliver prostitueret, har hun krænket sin fars hellighed, og hun skal brændes.

10. Ypperstepræsten, der er salvet og indviet til en særlig tjeneste, og som har fået lov at bære den ypperstepræstelige dragt, må ikke tage sin hovedbeklædning af og lade håret hænge løst eller rive flænger i sin dragt.

3. Mosebog 21