3. Mosebog 20:6-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

6. Jeg vil kæmpe imod enhver, som søger kontakt med de døde og henvender sig til sandsigere i stedet for at søge hjælp hos mig. De skal fuldstændig udryddes.

7. Stræb efter hellighed, for jeg er Herren, jeres Gud.

8. I skal adlyde alle mine bud, for jeg er Herren, som gør jer hellige.

9. Enhver, som forbander sin far eller mor, skal lide døden.

10. Hvis en mand begår ægteskabsbrud med en anden mands kone, skal både manden og kvinden dømmes til døden.

11. Og hvis en mand har samleje med sin fars kone, har han krænket sin far og skal lide døden sammen med kvinden.

12. Hvis en mand har samleje med sin svigerdatter, skal de begge lide døden, for de har begået en skammelig handling og må bære straffen derfor.

13. Hvis en mand har seksuelt samvær med en anden mand, som en mand har det med en kvinde, skal de begge straffes med døden, for det er en afskyelig handling, som de begge har ansvaret for.

14. Hvis en mand har samleje med både en mor og hendes datter, har de begået en afskyelig forbrydelse. Alle tre skal brændes, for den slags skammelige handlinger må ikke finde sted iblandt jer.

15. Hvis en mand har samleje med et dyr, skal han henrettes og dyret slås ihjel.

16. Det samme gælder, hvis en kvinde har samleje med et dyr: Hun fortjener dødsstraf for sin synd.

17. Hvis en mand har samleje med sin søster, hvad enten hun er en datter af hans far eller mor, har han begået en skammelig handling, og begge skal henrettes offentligt. En sådan mand må bære straffen for sin synd.

3. Mosebog 20