3. Mosebog 14:41-51-52 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

41. Derefter skal han sørge for, at husets indervægge bliver skrabet grundigt, og at al det afskrabede materiale bliver smidt på lossepladsen uden for byen.

42. Så skal der sættes nye sten ind i stedet for de gamle, og væggen skal pudses med ny mørtel.

43. Hvis pletterne nu viser sig igen,

44. skal præsten komme tilbage og undersøge huset på ny. Hvis han ser, at pletterne har bredt sig, er der tale om noget smitsomt, og huset er urent.

45. Derfor skal han beordre huset revet ned, og han skal sørge for, at både sten, tømmer og puds bliver fjernet og smidt på lossepladsen.

46. Enhver, der overtræder forbudet om at gå ind i det afspærrede hus, skal regnes for uren indtil aften,

47. og enhver, som sover eller spiser i huset, skal vaske sit tøj bagefter.

48. Men hvis præsten ved den næste undersøgelse kan se, at der ikke er nye pletter, skal han foretage den ceremonielle renselse, for huset er nu uden for smittefare.

49. Renselsen foregår ved, at han tager to fugle, et stykke cedertræ, en purpurrød snor og en isopgren.

50. Den ene fugl skal han slagte over et lerkar med frisk kildevand

51-52. og derefter dyppe cedertræet, isopgrenen, den purpurrøde snor og den levende fugl i det opsamlede blod. Så skal han bestænke huset syv gange, for at huset kan blive renset,

3. Mosebog 14