5. På den syvende dag skal præsten foretage en ny undersøgelse. Hvis pletten stadig er der, men ikke har bredt sig, skal præsten give personen endnu syv dages karantæne.
6. Derefter skal præsten foretage endnu en undersøgelse. Hvis det da viser sig, at pletten er i aftagende og ikke har bredt sig yderligere, skal præsten erklære personen for rask, fordi der så kun var tale om en ufarlig hudirritation. Vedkommende skal blot sørge for at vaske sit tøj, så er alt normalt igen.
7. Men hvis pletten derimod breder sig efter undersøgelsen hos præsten, skal personen komme tilbage.
8. Præsten skal så foretage en ny undersøgelse, og hvis pletten så virkelig har bredt sig, skal præsten erklære vedkommende for uren, for så er det en smitsom hudsygdom.
9. Personer, som ser ud til at have en smitsom hudsygdom, skal føres til præsten,
10. som skal se efter, om der er et hvidligt, betændt sår på huden med hvide hår ovenpå.
11. Hvis disse symptomer er til stede, er der tale om en kronisk, smitsom hudsygdom, og præsten skal erklære dem for urene. Under sådanne omstændigheder behøves der hverken yderligere karantæne eller observation, for der er utvivlsomt tale om en alvorlig sygdom.
12. Men hvis præsten opdager, at udslættet har bredt sig over hele kroppen fra top til tå,
13. skal han erklære dem for rene, for så er sygdommen ikke længere smitsom.
18. I de tilfælde, hvor nogen har haft en byld på huden, og bylden er forsvundet,
19. men har efterladt sig et hvidt mærke eller en rødlighvid plet, skal de angrebne personer gå til præsten for at blive undersøgt.
20. Hvis præsten skønner, at pletten ligger dybere end selve huden, og hvis hårene på stedet er hvide, skal præsten erklære dem for urene, for der er udbrudt en smitsom sygdom efter bylden.
21. Men hvis præsten kan se, at der ikke er hvide hår på det angrebne sted, og at pletten ikke går dybere end selve huden og heller ikke skinner, skal præsten give dem karantæne i syv dage.
22. Hvis pletten breder sig i den periode, skal præsten erklære dem for urene.