39. skal de undersøges af en præst. Medmindre pletterne er meget hvide, er der ikke tale om en smitsom sygdom, men blot om en ufarlig hudinfektion.
40-41. Hvis en mand begynder at tabe håret på hovedet og ender med at blive mere eller mindre skaldet, er han ikke dermed uren.
42. Men hvis der samtidig viser sig en rødlighvid plet i det skaldede område, kan det være et tegn på en smitsom sygdom.
43. I så fald skal præsten undersøge manden, og hvis det ligner en rødhvid plet, som tyder på en smitsom sygdom,
44. skal præsten erklære manden for uren.
45. De, der således er erklæret urene af præsten, skal rive flænger i deres tøj og undlade at rede deres hår. Så skal de dække underansigtet til, og når de går, skal de råbe: ‘Uren! Uren!’
46. Så længe sygdommen varer, skal de regnes for urene, og de skal bo uden for lejren.
47-48. Kommer der mug eller svamp på bomuldstøj, uldtøj eller på ting af læder,
49. og man opdager en grønlig eller rødlig plet på det mistænkte materiale, er der sandsynligvis tale om noget, der er smittefarligt. Materialet må derfor bringes til præsten, så han kan undersøge det.
50. Når præsten har undersøgt det, skal han lægge det til side i syv dage;
51. og på den syvende dag skal han undersøge det igen. Har pletten da bredt sig, er der risiko for smitte.
52. Derfor skal han brænde det angrebne materiale, for det er smitsomt og må uskadeliggøres i ilden.
53. Men hvis det ved undersøgelsen på den syvende dag viser sig, at pletten ikke har bredt sig yderligere,
54. skal præsten sørge for, at det mistænkte materiale vaskes grundigt og derefter bliver lagt til side i syv dage til.
55. Hvis pletten så ikke er blevet mindre, er der tale om noget smitsomt, også selv om pletten ikke har bredt sig yderligere. Derfor skal materialet brændes, hvad enten pletten er indvendig eller udvendig.
56. Men hvis præsten kan se, at pletten er blevet mindre efter vask, skal han skære det angrebne sted bort.
57. Hvis pletten så kommer igen på et andet sted, er der tale om noget smitsomt, og det hele skal brændes.