3. Mosebog 1:10-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

10. Hvis brændofferdyret er et får eller en ged, gælder det samme: Dyret skal være et handyr uden fysiske defekter.

11. Manden, som bringer offerdyret, skal slagte dyret ved alterets nordside, og præsterne skal stænke blodet på siderne af alteret.

12. Så skal manden partere dyret, og præsterne skal lægge det parterede dyr inklusive dets hoved og alt fedtet oven på alterbrændet.

13. Men indvoldene og skankene skal han først vaske med vand. Således skal præsterne brænde det hele på alteret som et brændoffer til Herrens velbehag.

14. Hvis nogen ønsker at bringe en fugl som brændoffer, skal det være en turteldue eller en ung due.

15. Præsten skal bringe fuglen til alteret, nippe halsen over på den, lade blodet løbe ned ad alterets side og brænde fuglens hoved på alteret.

16. Derefter skal han fjerne fuglens kro og fjer og kaste dem på askedyngen ved alterets østside.

3. Mosebog 1