5. Det er et udtryk for din trofasthed, kære ven, at du tager dig af de venner, der er på gennemrejse, endda selvom du slet ikke kender dem.
6. De har fortalt menigheden her om din kærlige omsorg for dem. Du gør også vel i at hjælpe dem videre på en måde, der er Gud værdig.
7. De rejser jo i Navnets tjeneste og tager ikke imod gaver eller underhold fra dem, der ikke kender ham.
8. Derfor må vi andre tage os af den slags mennesker, så vi kan arbejde i fællesskab for sandheden.
9. Jeg har tidligere skrevet til menigheden om det her, men Diotrefes, som gerne vil være deres leder, anerkender os ikke.
10. Når jeg kommer, vil jeg derfor tage de ting op, han har gjort, og al den onde sladder, han har sat i gang om os. Det er ikke nok for ham at tale negativt om os. Han nægter også at tage imod de medarbejdere, vi sender til ham, ligesom han forbyder andre at gøre det. Hvis de alligevel gør det, smider han dem ud af menigheden.