2. Timoteus 2:23-26 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

23. Endnu en gang siger jeg til dig, at du skal holde dig fra de dumme, ja tåbelige diskussioner. Du ved, at det kun fører til skænderier,

24. og en Herrens tjener skal ikke skændes med nogen. Han bør være venlig mod alle, dygtig til at lære fra sig og udholdende i modgang.

25. Han skal irettesætte sine modstandere med nænsomhed. Måske de så med Guds hjælp vil ændre mening og komme til erkendelse af sandheden.

26. Måske de vil komme til fornuft og blive friet ud af den fælde, Djævelen har fanget dem i for at få dem til at gøre, hvad han vil.

2. Timoteus 2