1. David var nu flyttet ind i sit kongelige palads, og Herren havde skaffet fred i landet, så israelitterne ikke længere lå i konstant krig med nabofolkene.
2. En dag sagde David til profeten Natan: “Her sidder jeg i mit smukke palads af cedertræ—men Guds Ark står stadig i et telt!”
3. “Gør du bare, hvad du har på hjerte,” svarede Natan, “for Herren er med dig.”
4. Men samme nat sagde Herren til Natan:
5. “Sig til min tjener David, at han ikke skal bygge et hus til mig!
6. Jeg har endnu aldrig haft et hus at bo i. Min bolig har været et telt lige siden den dag, jeg førte israelitterne ud af Egypten, og jeg er flyttet med dem fra sted til sted.
10-11. Jeg har givet mit folk et sted at slå sig ned og bo uden frygt og uden at blive mishandlet af deres fjender, sådan som det skete før i tiden, dengang jeg indsatte dommere til at lede mit folk. Jeg har skaffet dig fred for alle dine fjender. Hør nu efter, hvad jeg siger: I stedet for at du bygger mig et hus, vil jeg “bygge” dig et kongehus.
25-26. Min Herre og Gud, gid det løfte, du har givet mig og min slægt, må stå fast for evigt. Må dets opfyldelse bringe dig evig ære, så folk erkender, at Israels Gud er den almægtige Gud. Må din tjener Davids slægt altid tjene dig.