2. Samuel 5:3-22 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

3. Derpå sluttede alle Nordrigets ledere en venskabspagt med David for Herrens ansigt, og de salvede ham til konge over Nordriget.

4. (David var 30 år gammel, da han blev konge, og han regerede i 40 år.

5. I de første syv et halvt år boede han i Hebron og regerede over Juda. I de næste 33 år boede han i Jerusalem og regerede over både Juda og Nordriget.)

6. Så snart David var blevet udråbt til konge over hele Israel, rykkede han og hans mænd op imod Jerusalem for at bekæmpe jebusitterne, som boede der.“Her kommer du aldrig ind!” sagde jebusitterne til David. “Om så vores vagtposter var både blinde og lamme, ville det være umuligt for dig!”

10. I de følgende år styrkede David sit kongedømme, for Herren, den Almægtige, var med ham.

11. Kong Hiram af Tyrus sendte kong David en masse cedertræ som venskabsgave. Samtidig sendte han tømrere og stenhuggere, der skulle hjælpe med at bygge et flot palads til ham.

12. Da forstod David, at Herren havde valgt ham til konge og styrket hans kongemagt for sit udvalgte folks skyld.

13. Efter at David var flyttet fra Hebron til Jerusalem, tog han flere koner og medhustruer, og han fik mange sønner og døtre.

14. Her følger navnene på de sønner, der blev født i Jerusalem: Shammua, Shobab, Natan, Salomon,

15. Jibhar, Elishua, Nefeg, Jafia,

16. Elishama, Eljada og Elifelet.

17. Da filistrene hørte, at David var blevet kronet til konge over Israel, mobiliserede de deres styrker og tog af sted for at tage ham til fange. Men David fik meddelelse om det og tog ned til sin klippeborg.

18. Filistrenes hær kom og slog lejr i Refaimdalen.

19. Da spurgte David Herren til råds: “Skal jeg gå ud og kæmpe imod dem? Vil du give mig sejr over dem?”Herren svarede: “Ja, jeg vil udlevere dem til dig.”

20. Derefter rykkede David ud og besejrede dem. “Det var Herren, der gjorde det!” erklærede han. “Herren brød gennem fjendens slagrækker som en flodbølge!” Derfor kaldte han stedet for Baʼal-Peratzim.

21. De flygtende filistre havde efterladt deres afgudsbilleder på slagmarken, og David konfiskerede dem.

22. Men filistrene kom tilbage og slog atter lejr i Refaimdalen.

2. Samuel 5