2. Samuel 3:8-15 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

8. blev han rasende.“Hvad regner du mig for?” råbte han. “En omstrejfende hund? Her kommer du og kritiserer mig for et lille sidespring med en kvinde! Er det den tak, jeg får for min trofasthed overfor din far? Er det lønnen for ikke at have udleveret dig til David for længst?

11. Ishboshet blev stum af skræk, da han hørte de ord.

12. Derpå sendte Abner bud til David: “Lad os slutte fred. Så vil jeg hjælpe dig til at blive konge over hele Israel.”

13. “Godt,” svarede David, “men jeg vil ikke forhandle med dig, medmindre du kommer med min første kone Mikal, Sauls datter.”

14. Samtidig sendte David følgende besked til Ishboshet: “Giv mig min kone Mikal tilbage! Jeg slog 100 filistre ihjel for at få hende!”

15. Ishboshet sendte straks sine mænd af sted for at hente Mikal hos Paltiel, søn af Lajish, som hun var blevet gift med i mellemtiden.

2. Samuel 3