34. Man bandt ikke engang dine hændereller lagde dine fødder i lænker!Du blev myrdet af voldsmænd.Bagefter græd hele folket igen.
35-36. David nægtede at tage føde til sig på begravelsesdagen. Alle opfordrede ham til at spise, men David aflagde ed på, at han ville faste indtil solnedgang, en gestus, som folket lagde mærke til og syntes om, og som var med til at øge deres respekt for ham.
37. Det overbeviste både Judas og Nordrigets folk om, at David ikke var skyld i Abners død.
38. Endvidere sagde David til sine mænd: “Mon I forstår, at det er en af Israels store ledere, vi har begravet i dag!
39. Selv om jeg er Guds udvalgte konge, kan jeg intet stille op over for de to gerningsmænd, Zerujas sønner. De er mig for stærke. Må Herren selv straffe dem for deres ondskab!”