1. Det følgende er Davids sidste ord:“Et budskab fra David, Isajs søn,et budskab fra en, som Gud har gjort stor,som Jakobs Gud har salvet til konge,helten som Israel synger om.
2. Herrens Ånd talte gennem mig,hans ord lå på min tunge.
3. Israels Gud talte,Israels beskytter sagde til mig:‘Den, der regerer retfærdigt,den, der hersker i ærefrygt for Gud,
4. stråler som morgenens lys,skinner som solen fra en skyfri himmel,som lysglimt i det våde græs,der lokker urter frem af jorden.’
5. Står min slægt ikke ret ind for Gud?Har Gud ikke oprettet en evig pagt med mig?En nøje beregnet og bevaret pagt.Alt, hvad jeg har brug for til frelse,mine behov og det, jeg længes efter,dem får han til at spire frem.
6. Men onde mennesker er som tjørne, der fejes bort,ingen vil røre ved dem.
7. Med en jernstang eller et spydskaft bliver de samlet i bunke;bagefter brændes de op.”
8. Blandt Davids mægtige mænd var der tre store helte: Den største var takmonitten Josheb-Bashebet. Med sit spyd dræbte han engang 800 modstandere i ét slag.
9. Den næste af de tre store var Elazar, en søn af ahohitten Dodo. Han var sammen med David, da de triumferede over filistrene i slaget ved Pas-Dammim. Den israelitiske hær flygtede,
10. men Elazar holdt stand og huggede filistre ned, indtil hans hånd blev så stiv, at han ikke kunne slippe sværdskæftet. Den dag gav Herren ham en stor sejr, så da de andre mænd kom tilbage igen, var der ikke andet for dem at lave end at samle krigsbyttet.