1. Da Herren havde reddet David fra Saul og hans øvrige fjender, sang David følgende lovsang til Herren:
2. Herren er min Klippeborgog min Beskytter.
3. Han er mit Skjul,hos ham søger jeg tilflugt.Han er mit Skjold,min Frelse og min Fæstning.Jeg søger ly hos min Frelser,som redder mig af mine fjenders vold.
4. Jeg kalder på Herren, den Højlovede,og frelses fra mine fjender.
5. Dødens brænding omsluttede mig,undergangens bølger væltede ind over mig,
6. dødsriget strammede sit greb om mig,jeg sad fast i dødens fælde.
7. I min fortvivlelse råbte jeg til Herren,jeg bad til min Gud om hjælp.Han hørte mig fra sin helligdom,mit skrig nåede hans ører.
8. Da rystede jorden og skælvede,verdens grundvolde bævede,for Herrens vrede var blusset op.
9. Røg væltede ud af hans næsebor,fortærende ild skød ud af hans mund,glødende kul sprang frem fra ham.
10. Han skubbede himlens forhæng til sideog trådte ud på de mørke stormskyer.
11. Han steg op på en kerub og fløj,svævede på vindens vinger.
12. Han svøbte sig i sorte skyer,der var tykke af tætte vanddampe.
13. Lynene glimtede foran ham,og haglene faldt fra skyerne.
14. Herren tordnede fra himlen,den højeste Gud lod sin røst høre.
15. Han skød sine pile,sendte fjenderne på flugt.Han sendte sine lyn af sted,så fjenderne spredtes for alle vinde.
16. Herren fnyste i sin harme,så Jordens vande blev pisket op,og havets bund kom til syne.