7. Straks satte Abishaj og Joab efter Sheba sammen med elitesoldaterne og kongens livvagt.
11. En af Joabs unge officerer stillede sig ved Amasas lig og råbte til soldaterne: “Hvis I er loyale overfor David og Joab, så slut jer til os!”
12. Amasa lå imidlertid i en stor blodpøl midt på vejen, og da Joabs officerer så, at soldaterne stimlede sammen om ham, trak de liget væk fra vejen og dækkede det med en kappe.
13. Så snart Amasa var blevet fjernet, fulgte krigerne med Joab i jagten på Sheba.
16. Men i byen var der en klog kvinde, som gik op på muren og råbte: “Hør her! Sig til Joab, at han skal komme herhen. Jeg vil tale med ham.”
17. Da Joab kom derhen, spurgte hun: “Er du Joab?”“Ja,” svarede Joab.
18. Så fortsatte hun: “Fra gammel tid har man sagt: ‘Søg råd i byen Abel!’ Hos os kunne man få gode råd og hjælp til at løse konflikter.
19. Men nu er du ved at ødelægge en ældgammel, fredselskende by i Israel! Vil du virkelig ødelægge det, som tilhører Herren?”
20. Joab svarede: “Nej, det vil jeg bestemt ikke! Jeg er ikke ude på at ødelægge jeres by.
21. Jeg er kun ude efter en mand ved navn Sheba fra Efraims bjergland, for han har gjort oprør imod kong David. Hvis I vil udlevere ham til os, skal vi gerne lade jeres by være i fred.”“Godt,” svarede kvinden, “så smider vi hans hoved over muren ned til jer.”
22. Den kloge kvinde fik så byens indbyggere overtalt til at hugge hovedet af Sheba og kaste det over muren.Derefter stødte Joab i hornet, så hæren trak sig tilbage, og alle krigerne vendte hjem, hver til sit. Joab selv vendte tilbage til kongen i Jerusalem.
23. Joab blev så igen øverstkommanderende for Israels hær. Benaja, Jojadas søn, var chef for den kongelige livvagt;
24. Adoniram havde opsynet med tvangsarbejderne; Joshafat, Ahiluds søn, var historiker og rigsarkivar;