2. Så tog David sine koner, Ahinoam fra Jizreʼel, og Abigajil, Nabals enke fra Karmel,
3. samt sine trofaste mænd med deres familier, og de bosatte sig i Hebron og omegn.
4. Derefter kom Judas ledere til David og salvede ham til konge over Juda.Da David fik at vide, at indbyggerne i Jabesh i Gilead havde begravet Saul,
5. sendte han dem følgende budskab: “Må Herren velsigne jer, fordi I har været trofaste overfor jeres konge ved at give ham en anstændig begravelse.
6. Må Herren i sin trofasthed belønne jer for jeres storsind. Men også jeg vil gøre godt imod jer, fordi I gjorde dette.
7. Selvom Saul nu er død, må I ikke lade hænderne synke eller tabe modet. Judas stamme har allerede udråbt mig til konge.”
8. Men Abner, Sauls hærfører, bragte Sauls søn, Ishboshet, til Mahanajim og udråbte ham til konge over Nordriget.
9. Han kom til at regere over Gilead, Asher, Jizreʼel, Efraim og Benjamins stamme, ja, hele Israel bortset fra Judas område.
12. En dag tog Abner nogle af Ishboshets mænd med sig fra Mahanajim og kom til Gibeon.
13. Davids hærfører, Joab, Zerujas søn, gik dem i møde med nogle af Davids mænd. De to hære slog lejr på hver sin side af Gibeondammen.
14. Da foreslog Abner, at de unge krigere skulle åbne slaget med tvekamp. Joab gik med på idéen,
15. hvorefter man udpegede 12 mænd fra Benjamins stamme til at kæmpe for Ishboshet og 12 fra Judas stamme til at kæmpe for David.
16. Opgaven gik ud på at gribe modstanderen i håret og støde sværdet i siden på ham. På den måde blev samtlige 24 mænd dræbt. Siden har man kaldt dette sted ved Gibeon for ‘Sværdkampens mark’.
17. Derefter gik de to hære løs på hinanden med det resultat, at Abner samme dag måtte erkende sit nederlag til Joab og Davids mænd og tage flugten.
18. Joabs brødre, Abishaj og Asael, deltog også i slaget. Da Asael var hurtigløber,