12. En dag tog Abner nogle af Ishboshets mænd med sig fra Mahanajim og kom til Gibeon.
13. Davids hærfører, Joab, Zerujas søn, gik dem i møde med nogle af Davids mænd. De to hære slog lejr på hver sin side af Gibeondammen.
14. Da foreslog Abner, at de unge krigere skulle åbne slaget med tvekamp. Joab gik med på idéen,
15. hvorefter man udpegede 12 mænd fra Benjamins stamme til at kæmpe for Ishboshet og 12 fra Judas stamme til at kæmpe for David.
16. Opgaven gik ud på at gribe modstanderen i håret og støde sværdet i siden på ham. På den måde blev samtlige 24 mænd dræbt. Siden har man kaldt dette sted ved Gibeon for ‘Sværdkampens mark’.