6. Davids hær rykkede nu ud mod Israels hær, og slaget kom til at foregå i Efraims tætte skovområde.
7. Israelitterne blev slået på flugt, og mange blev dræbt af Davids mænd. Det var et totalt nederlag, og den dag døde 20.000 mand.
8. Flere mænd mistede dog livet ved den hovedkulds flugt gennem skoven end ved at blive hugget ned af Davids krigere.
9. Hvad Absalom angik, så stødte han på nogle af Davids mænd og flygtede på sit muldyr. Men da muldyret løb ind under et stort egetræ, satte hans lange hår sig fast i grenene. Muldyret løb videre, mens Absalom hang og dinglede i luften.
10. En af Davids mænd fortalte nu Joab, hvad de havde set.
11. “Så du Absalom hænge der?” udbrød Joab. “Hvorfor slog du ham så ikke ihjel? Jeg ville have belønnet dig med både penge og et officersbælte!”
12. “Om du så havde givet mig en formue, havde jeg ikke slået ham ihjel!” svarede soldaten. “Kongen gav jo befaling om, at vi ikke måtte gøre Absalom fortræd,
13. og han ville før eller senere finde ud af, at det var mig, der havde gjort det. Og du ville sikkert bare lade mig i stikken, hvis jeg blev anklaget.”
14. “Jeg vil ikke spilde min tid på dig!” afbrød Joab ham og greb tre spyd, løb derhen og stødte dem i brystet på Absalom, der endnu hang og dinglede i egetræet.
15. Bagefter omringede ti af Joabs unge livvagter Absalom og gav ham dødsstødet.
16. Så blæste Joab i hornet for at indstille forfølgelsen af Israels hær.
17. Absaloms lig blev smidt i et stort hul i skoven, hvorefter man dyngede sten over ham. I mellemtiden flygtede israelitterne og vendte tilbage til deres hjem.
18. Absalom havde tidligere rejst en stenstøtte i Kongedalen som et monument over sig selv, fordi han ingen sønner havde til at videreføre sit navn og slægt. Stenstøtten kaldte man for ‘Absaloms minde’—og det hedder den stadig.