19. Efter Absaloms død sagde den unge Ahimaʼatz: “Lad mig løbe hjem til kongen med den glædelige nyhed, at Herren har givet ham hævn over hans fjender.”
20. “Nej,” svarede Joab, “kongen vil ikke blive glad for at høre, at hans søn er død. Du kan få lov til at bringe bud en anden gang.”
21. I stedet sendte Joab en sudanesisk slave af sted. “Fortæl kongen, hvad du har set!” befalede han slaven, der straks kastede sig for hans fødder i respekt og derefter satte i løb.
22. Ahimaʼatz blev ved med at tigge Joab om lov til at løbe bagefter,
23. men Joab svarede: “Hvorfor det? Du får ingen penge for det.”“Åh,” bad Ahimaʼatz, “jeg vil så gerne!”“Så løb da!” indvilligede Joab til sidst, hvorefter Ahimaʼatz skød genvej gennem dalen, så han kom foran sudaneseren.
24. David ventede ved byporten, og da portvagten gik op til sin udkigspost på muren, fik han øje på en mand, der kom løbende frem imod dem.
25. “Der kommer en mand løbende!” meldte han kong David i porten.“Hvis han kommer alene, er det sikkert et sendebud!” svarede David.Men da manden kom nærmere,