14. “Jeg vil ikke spilde min tid på dig!” afbrød Joab ham og greb tre spyd, løb derhen og stødte dem i brystet på Absalom, der endnu hang og dinglede i egetræet.
15. Bagefter omringede ti af Joabs unge livvagter Absalom og gav ham dødsstødet.
16. Så blæste Joab i hornet for at indstille forfølgelsen af Israels hær.
17. Absaloms lig blev smidt i et stort hul i skoven, hvorefter man dyngede sten over ham. I mellemtiden flygtede israelitterne og vendte tilbage til deres hjem.
18. Absalom havde tidligere rejst en stenstøtte i Kongedalen som et monument over sig selv, fordi han ingen sønner havde til at videreføre sit navn og slægt. Stenstøtten kaldte man for ‘Absaloms minde’—og det hedder den stadig.
19. Efter Absaloms død sagde den unge Ahimaʼatz: “Lad mig løbe hjem til kongen med den glædelige nyhed, at Herren har givet ham hævn over hans fjender.”
20. “Nej,” svarede Joab, “kongen vil ikke blive glad for at høre, at hans søn er død. Du kan få lov til at bringe bud en anden gang.”
21. I stedet sendte Joab en sudanesisk slave af sted. “Fortæl kongen, hvad du har set!” befalede han slaven, der straks kastede sig for hans fødder i respekt og derefter satte i løb.
22. Ahimaʼatz blev ved med at tigge Joab om lov til at løbe bagefter,
23. men Joab svarede: “Hvorfor det? Du får ingen penge for det.”“Åh,” bad Ahimaʼatz, “jeg vil så gerne!”“Så løb da!” indvilligede Joab til sidst, hvorefter Ahimaʼatz skød genvej gennem dalen, så han kom foran sudaneseren.
24. David ventede ved byporten, og da portvagten gik op til sin udkigspost på muren, fik han øje på en mand, der kom løbende frem imod dem.
25. “Der kommer en mand løbende!” meldte han kong David i porten.“Hvis han kommer alene, er det sikkert et sendebud!” svarede David.Men da manden kom nærmere,