1. Derefter kom Ahitofel med følgende forslag: “Lad mig udvælge 12.000 mand og sætte efter David allerede i nat.
2-3. Hvis jeg kan overrumple ham, mens han er træt og modløs, vil alle hans mænd blive grebet af panik og opgive kampen. Så kan jeg nøjes med at slå kongen ihjel, det er jo ham, du vil til livs, og føre hele hans hær uskadt tilbage til dig som en bortløben hustru føres tilbage til sin ægtemand.”
4. Absalom og de israelitiske ledere syntes godt om Ahitofels forslag,
5. men Absalom sagde: “Lad os lige få fat i Hushaj og spørge, hvad han mener om forslaget.”
6. Da Hushaj ankom, forklarede Absalom ham Ahitofels plan og spurgte: “Hvad mener du? Skal vi følge Ahitofels forslag? Sig frem!”
7. “Jeg er bange for, at Ahitofel tager fejl denne gang,” svarede Hushaj.
8. “Du kender selv din far og hans mænd. De er dygtige krigere, der sandsynligvis er lige så rasende som en bjørn, der er blevet berøvet sine unger. Din far er en garvet kriger, der ikke sover blandt soldaterne.
9. Det er mere sandsynligt, at han har gemt sig i en hule et eller andet sted. Når han så gør udfald, og nogle af dine mænd falder, kan der let gå panik i dem, så de begynder at råbe op om, at din hær er slået.
24-26. David og hans følge fortsatte flugten og ankom til Mahanajim.I mellemtiden mobiliserede Absalom hele Israels hær. Han udpegede Amasa til hærfører efter Joab (han var i øvrigt fætter til Joab, for hans mor Abigajil, der var en datter af Isaj, var søster til Joabs mor Zeruja. Hans far var en ishmaelit ved navn Jeter.) Absalom og hæren krydsede Jordanfloden og slog lejr i Gileads land, ikke langt fra Mahanajim.
28-29. Disse mænd bragte David og hans følge måtter til at sove på, baljer og skåle, hvede- og bygmel, ristet korn, bønner, linser, honning, surmælk, får, geder og hytteost. David og hans mænd var naturligvis både trætte, sultne og tørstige efter den lange rejse gennem ødemarken.