2. Samuel 14:21-29 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

21. Så sendte kongen bud efter Joab og sagde til ham: “Godt, du har overbevist mig! Bring Absalom tilbage til mig!”

22. Joab bøjede sig ærbødigt for kongen og sagde: “Nu ved jeg, at du værdsætter mig, for du har indvilliget i at gøre det, jeg bad dig om.”

23. Så rejste Joab til Geshur og hentede Absalom, som han førte med sig tilbage til Jerusalem.

24. Absalom fik lov at komme tilbage til sit gamle hus på paladsets område, men kongen nægtede at se ham.

25. Ingen i hele Israel var så beundret for sit udseende som Absalom. Der var intet at udsætte på ham fra top til tå.

26. Når han lod sit lange hår klippe en gang om året, plejede han at veje det. Der var gerne over to kilo, og han lod det kun klippe, fordi det ellers blev for tungt at bære rundt på.

27. Absalom havde tre sønner og en datter, som også fik navnet Tamar. Hun var en usædvanlig smuk kvinde.

28. To år efter at Absalom var vendt hjem fra sit eksil, havde han endnu ikke fået foretræde for kongen.

29. Derfor sendte han bud efter Joab, for at han skulle gå i forbøn for ham. Men Joab kom ikke—heller ikke da Absalom gentog opfordringen.

2. Samuel 14