15. Men bagefter blussede hadet op i Amnon, så han nu hadede hende mere, end han før havde elsket hende.“Rejs dig og forsvind!” skreg han.
16. “Nej, nej,” græd hun, “hvis du forkaster mig nu, begår du en endnu større forbrydelse imod mig!”Men han ville ikke høre på hende.
17. I stedet kaldte han på sin kammertjener. “Smid den kvinde ud og lås døren efter hende!” befalede han.
18. Så førte tjeneren hende udenfor og låste døren. Tamar var klædt i en lang kjole med ærmer, sådan som det var skik blandt kongens døtre, der var jomfruer.
19. Nu rev hun imidlertid kjolen i stykker og strøede aske på hovedet for at vise sin fortvivlelse, og med hænderne for ansigtet løb hun skrigende gennem paladset.