2. Den ene var rig og havde masser af køer, får og geder.
3. Den anden var fattig. Han ejede kun et eneste lille lam, som det var lykkedes ham at købe. Han elskede det lam, som han elskede sine børn. Han lod det spise af sin egen tallerken, drikke af sit eget krus, og han sad med det på skødet, som var det hans egen datter.
4. En dag fik den rige mand besøg, men han nænnede ikke at slagte et af sine egne dyr for at beværte gæsten. I stedet tog han den fattige mands lam, slagtede det og serverede det for sin gæst.”
5-6. Det blev David rasende over at høre: “Jeg sværger ved den levende Gud, at den mand, som har gjort det, skal betale fire lam i erstatning. Ja, sådan en hjerteløs person fortjener at dø!”
7. “Det er dig, der er den rige mand!” sagde Natan. “Hør, hvad Herren, Israels Gud, siger til dig: ‘Jeg udvalgte dig til at blive Israels konge og reddede dig fra Sauls angreb.
26-27. I mellemtiden var det lykkedes Joab og Israels hær at indtage ammonitternes hovedstad Rabba, og Joab sendte følgende sejrsbudskab hjem til David: “Vi er gået ind i Rabba og kontrollerer byens vandforsyning.