4. Derfor lod Hanun Davids mænd pågribe, hvorefter man vanærede dem ved at barbere den ene side af deres skæg af. Samtidig blev deres tøj skåret af over bagdelen, og sådan blev de sendt hjem.
5. Da David fik at vide, at hans sendebud var blevet så groft ydmyget, sendte han nogle af sine embedsmænd ud for at møde dem og give dem besked på at blive i Jeriko, indtil deres skæg var vokset ud igen.
6. Ammonitterne blev klar over, at David var rasende på dem på grund af det, de havde gjort. Derfor hvervede de 20.000 aramæiske lejesoldater fra områderne ved Rehob og Zoba, 1000 mand fra kongen af Maʼaka og 12.000 mand fra Tob.
7. Da David fik det at vide, sendte han straks Joab og Israels bedste styrker af sted imod dem.
8. Ammonitterne tog opstilling foran byporten, mens mændene fra Zoba, Rehob, Tob og Maʼaka tog opstilling på den åbne slette.
11. “Hvis jeg får brug for hjælp mod aramæerne, må du komme med det samme!” beordrede Joab. “Og hvis det viser sig, at du får besvær med ammonitterne, kommer jeg dig til hjælp.
12. Vær nu ved godt mod! Vi må være tapre, hvis vi skal gøre os håb om at redde vores folk og vores Guds byer. Herrens vilje ske!”
13. Så gik Joab og hans krigere til angreb, og aramæerne flygtede.
14. Da ammonitterne så det, flygtede de også og søgte tilflugt inden for bymuren. Derefter vendte Joab tilbage til Jerusalem med sin hær.
15. Da aramæerne indså, at de ikke kunne stå sig mod israelitterne, søgte de forstærkning.