2. Peter 2:11-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

11. som selv englene, der i magt og styrke står over menneskene, aldrig har vovet at afsige en forhånende dom over på Guds vegne.

12. De falske lærere forstår ikke, hvem det er, de håner, og de vil gå til grunde som fornuftløse dyr, der af natur er bestemt til at blive fanget og dræbt.

13. De vil få løn som forskyldt. De elsker at deltage i overdådige fester dagen lang. De er en skamplet og en skændsel for jer, når de fremturer i deres vildfarelser ved jeres selskabelige sammenkomster.

14. De er hele tiden på udkig efter anledninger til synd og utroskab. De forfører ubefæstede sjæle og kender kunsten at skrabe til sig. Guds dom venter på dem!

15. De har forladt den lige vej og er gået vild som Bileam, Beors søn, der gerne tog sig betalt for sine onde handlinger,

16. men blev standset i sin galskab og irettesat, da hans æsel talte til ham med menneskestemme.

17. De falske lærere udretter intet af værdi, for de er som udtørrede kilder eller som skyer, der drives af sted af vinden uden at give regn. Der venter dem en plads i det yderste mørke.

2. Peter 2