1. “Gå tilbage til Farao,” befalede Herren, “og sig til ham: Herren, hebræernes Gud, siger: ‘Lad mit folk rejse for at tilbede mig.’
2. Hvis du stadig plager dem og nægter at lade dem rejse,
3. vil Herren sende en pest, som vil slå jeres køer, heste, æsler, kameler, får og geder ihjel.
4. Men Herren vil igen gøre forskel mellem israelitterne og egypterne. Ikke et eneste af israelitternes husdyr skal dø.”
5. Herren satte en frist og sagde: “I morgen skal det ske!”
6. Den næste dag skete det, som Herren havde sagt: Alle egypternes husdyr døde, men ikke et eneste af israelitternes dyr døde.
7. Da sendte Farao folk ud for at se efter, og de bekræftede, at ingen af israelitternes husdyr var døde. Men hans hjerte var forhærdet, og han lod stadig ikke israelitterne rejse.
23-24. Da Moses løftede sin stav mod himlen, sendte Herren et frygteligt tordenvejr. Lynene glimtede uafladeligt, og haglene faldt tungt over hele Egypten. Det var så voldsomt, at man aldrig havde oplevet noget lignende i hele Egyptens historie.
34-35. Men da Farao så, at regnen, tordenen og haglene var holdt op, fortsatte han med sit oprør. Han blev hård igen og nægtede stadig at lade israelitterne rejse—nøjagtig som Herren havde forudsagt.