2. Mosebog 8:1-8 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Og Herren gav Moses besked om, at Aron med sin stav skulle pege ud over landets floder, alle kanalerne og dammene, så frøerne kunne invadere landet.

2. Aron adlød, og der vrimlede frøer frem overalt.

3. Men ved hjælp af deres magi fik også troldmændene frøer til at vrimle frem.

4. Da kaldte Farao Moses og Aron til sig og sagde: “Bed Jahve om at fjerne frøerne fra mig og mit folk, så vil jeg give jeres folk tilladelse til at rejse ud og tilbede jeres Gud.”

5. “Hvornår vil du have, jeg skal bede for dig, dine tjenere og dit folk?” spurgte Moses. “Når jeg beder, vil frøerne forsvinde fra jeres huse og kun være i floden.”

6. “I morgen!” sagde Farao.“Det skal ske,” svarede Moses. “Så vil du forstå, at der ikke findes nogen så mægtig som vores Gud, Jahve.

7. Alle frøer vil forsvinde fra dig og dine huse, dine tjenere og dit folk. Kun de frøer der findes i Nilen, vil blive tilbage.”

8. Moses og Aron forlod nu Farao, og Moses bad Herren om at udrydde frøerne.

2. Mosebog 8