2. Mosebog 40:13-20 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. Giv så Aron den hellige dragt på og salv ham, så han indvies til at gøre præstetjeneste for mig.

14. Giv også hans sønner deres dragter på

15. og salv dem, så de ligeledes kan tjene som præster. Denne salvning skal være indvielse til en præstetjeneste, som skal fortsætte i alle kommende slægtled.”

16. Moses gjorde nøjagtig, som Herren havde befalet ham.

17. På den første dag i året efter udfrielsen blev boligen rejst.

18. Først blev soklerne anbragt på deres pladser, vægmodulerne blev rejst på soklerne, tværstængerne blev skubbet på plads og stolperne på østsiden blev rejst op.

19. Så bredte han teltdugen ud over det hele og lagde presenningerne ovenpå, nøjagtig som Herren havde befalet.

20. Derpå lagde han stentavlerne med de ti bud ned i arken, satte bærestængerne fast og lagde forsoningstedet ovenpå som låg.

2. Mosebog 40