19. Ovenover blev der udspændt en presenning af rødfarvede vædderskind, og ovenpå igen en presenning af kraftigt læder.
20. Til boligens sider blev der lavet moduler af akacietræ.
21. Modulernes mål var 4,5 m i højden og 67 cm i bredden,
22. og de havde hver to tapper forneden.
23. Boligens sydside bestod af 20 moduler,
24. som stod på 40 sølvsokler, to sokler under hvert modul.
25-26. Nordsiden bestod også af 20 moduler på 40 sølvsokler, to sokler under hvert modul.
27. Boligens vestside, som var bagsiden, bestod af seks moduler
28. plus et særligt modul i hvert hjørne.
29. Hjørnemodulerne blev holdt sammen med beslag forneden og med en ring foroven.
30. Vestsiden bestod altså i alt af otte moduler med 16 sølvsokler nedenunder, to sokler for hvert modul.
31-32. Der blev også lavet 15 sæt tværstænger af akacietræ til at holde modulerne sammen, fem sæt til hver af de tre sider af boligen.