2. Mosebog 35:22-32 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

22. Både mænd og kvinder kom, alle, som havde et villigt hjerte. De bragte deres gaver som et særligt offer til Herren: guld og smykker af mange slags: brocher, øreringe, fingerringe og halskæder.

23. Andre kom med blåt, violet eller purpurrødt garn, fintvævet linned, gedehår, rødfarvede vædderskind eller kraftigt læder.

24. Andre bragte sølv eller bronze som deres gave til Herren. Atter andre bragte akacietræ.

25. De kvinder, som havde særlige evner inden for håndarbejde, spandt blåt, violet og purpurrødt garn og vævede fint linned,

26. mens andre flettede gedehår.

27. Lederne kom med onykssten og andre ædelsten til efoden og brystklædet.

28. De bragte også aromatiske stoffer af forskellig slags til salveolien og til røgelsen samt olivenolie til lamperne.

29. Enhver, som havde på hjerte at hjælpe til med det arbejde, som Herren havde pålagt Moses, kom med deres gaver til Herren.

30. Moses sagde til israelitterne: “Herren har udvalgt Betzalel, som kommer fra Judas stamme og er søn af Hurs søn Uri,

31. og fyldt ham med sin Ånd. Han har givet ham rige evner og kunstnerisk snilde på mange områder,

32. så han kan designe smukke ting i både guld, sølv og bronze.

2. Mosebog 35