2. Mosebog 25:28-40 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

28. Lav to stænger af akacietræ belagt med guld.

29. Lav derefter tallerkener og fade samt kander og skåle, der skal bruges til drikofferet. Lav det hele af guld.

30. Og sørg for, at de hellige brød altid er lagt frem på bordet foran mig.

31. Lav dernæst en lysestage af rent, udhamret guld. Hele stagen og dekorationerne på den skal være lavet i ét stykke. Den skal have en fod, en stamme, lampeholdere og diverse blomsterudsmykninger.

32-33. Fra stammen skal der udgå tre grene til hver side, og hver gren skal være dekoreret med tre mandelblomster.

34-35. Stammen selv skal være dekoreret med fire mandelblomster med knopper og kronblade, en blomst i toppen og en blomst under hver af de tre sæt grene.

36. Hele lysestagen med dekorationer, stamme og grene skal være lavet i ét stykke udhamret guld.

37. Lav derefter syv lamper til lysestagen og placer dem, så de lyser fremefter.

38. Lav ligeledes vægetænger og vægebakkeraf rent guld.

39. Til lysestagen og dens nødvendige tilbehør skal du beregne 30 kilo rent guld.

40. Vær omhyggelig med at lave det hele i overensstemmelse med den plan, jeg viser dig her på bjerget.

2. Mosebog 25