4. Hvis du har givet ham en kone i hans slavetid, og han og konen har fået børn, tilhører konen og børnene dig, men han selv skal frigives.
5. Men hvis slaven erklærer: ‘Jeg elsker min herre, min kone og mine børn, så jeg ønsker ikke at blive frigivet,’
6. så skal du overgive ham til Gud og stille ham op ad døren eller dørstolpen og gennembore hans øre med en syl, hvorefter han skal være din slave på livstid.
7. Hvis en mand derimod sælger sin datter som slave, skal hun ikke frigives efter de seks år sådan som en mandlig slave.
8. Men hvis hendes herre gifter sig med hende og senere ikke er tilfreds med hende, skal han give hende mulighed for at blive købt fri af sin far. Han har ikke lov til at sælge hende videre til andre.
9. Hvis han lader sin søn gifte sig med hende, skal han respektere hende som sin egen datter.
10. Hvis han selv senere tager sig en kone nummer to, må han ikke nægte sin slavekone mad, tøj og ægteskabelige rettigheder.
11. Opfylder han ikke disse krav, skal hun frigives uden betaling.
12. Enhver, der begår drab, skal selv lide døden.
13. Men er det uagtsomt manddrab, vil jeg anvise steder, hvor en sådan person kan søge beskyttelse imod at blive dræbt som hævn.
14. Er det derimod overlagt mord, skal han lide døden, også selv om han søger beskyttelse ved Herrens alter.
15. Enhver, der angriber sin far eller mor, skal lide døden.
16. Enhver, der kidnapper en anden, skal dø, uanset om han har solgt sit offer eller beholdt ham.
17. Enhver, der forbander sin far eller mor, skal lide døden.
18. Hvis to mænd kommer op at slås, og den ene rammer den anden med en sten eller med en knytnæve og kvæster ham, så han må holde sengen,
19. og hvis det ikke er værre, end at han kan gå omkring, om nødvendigt støttet til sin stok, så skal gerningsmanden ikke straffes ud over at betale for offerets tabte arbejdsfortjeneste og i øvrigt afholde udgifterne til medicin og lægehjælp.