2. Mosebog 21:13-19 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. Men er det uagtsomt manddrab, vil jeg anvise steder, hvor en sådan person kan søge beskyttelse imod at blive dræbt som hævn.

14. Er det derimod overlagt mord, skal han lide døden, også selv om han søger beskyttelse ved Herrens alter.

15. Enhver, der angriber sin far eller mor, skal lide døden.

16. Enhver, der kidnapper en anden, skal dø, uanset om han har solgt sit offer eller beholdt ham.

17. Enhver, der forbander sin far eller mor, skal lide døden.

18. Hvis to mænd kommer op at slås, og den ene rammer den anden med en sten eller med en knytnæve og kvæster ham, så han må holde sengen,

19. og hvis det ikke er værre, end at han kan gå omkring, om nødvendigt støttet til sin stok, så skal gerningsmanden ikke straffes ud over at betale for offerets tabte arbejdsfortjeneste og i øvrigt afholde udgifterne til medicin og lægehjælp.

2. Mosebog 21