2. Mosebog 2:17-20 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

17. Samtidig kom nogle hyrder til brønden, som ville jage pigerne væk, men Moses lagde sig imellem og hjalp dem. Han trak også vand op til deres får.

18. Da pigerne kom hjem til deres far, Reuel, udbrød han: “I kommer tidligt hjem i dag! Hvordan kunne I give fårene vand så hurtigt?”

19. “En egypter hjalp os mod hyrderne,” forklarede de. “Og han trak endda vand op fra brønden til fårene!”

20. “Hvor er han nu?” spurgte faderen. “I lod ham vel ikke bare blive stående ude ved brønden? Inviter ham til at spise sammen med os.”

2. Mosebog 2