12. Efter at have set sig om til alle sider for at være sikker på, at der ikke var nogen vidner, slog Moses egypteren ihjel og skjulte ham i sandet.
13. Næste dag, da han igen gik derud, så han to hebræere i slagsmål. “Hold op med det!” råbte han til ham, der havde startet kampen, “du slår jo en af dine egne landsmænd!”
14. “Hvad bilder du dig ind?” vrissede urostifteren. “Hvem har sat dig til at dømme os imellem og være vores leder? Du vil måske slå mig ihjel, ligesom du i går slog egypteren ihjel?” Da blev Moses bange, for han var klar over, at alle nu vidste, hvad han havde gjort.
15. Da Farao hørte om det, gav han ordre til, at Moses skulle arresteres og henrettes. Men Moses flygtede til Midjans land, hvor han satte sig ved en brønd.
16. Der var en præst i Midjan, som havde syv døtre. De kom nu for at hente vand og fylde vandtrugene, så deres fars får kunne drikke.
17. Samtidig kom nogle hyrder til brønden, som ville jage pigerne væk, men Moses lagde sig imellem og hjalp dem. Han trak også vand op til deres får.
18. Da pigerne kom hjem til deres far, Reuel, udbrød han: “I kommer tidligt hjem i dag! Hvordan kunne I give fårene vand så hurtigt?”