9. Da sagde Moses til Aron: “Sig til folket, at de skal komme frem for Herren, for han har hørt deres beklagelser.”
10. Mens Aron talte til israelitterne, skete der noget ude i ørkenen. Alle vendte sig og kiggede derhen, og nu så de Herrens herlighed vise sig i skysøjlen, som plejede at lede dem.
11. Da talte Herren til Moses:
12. “Jeg har hørt israelitternes klager. Sig til dem: ‘I aften skal I få kød at spise, og i morgen tidlig skal I spise jer mætte i brød. Da skal I indse, at jeg er Herren, jeres Gud.’ ”
13. Samme aften kom en stor flok vagtler flyvende, og de faldt i et tykt lag over hele lejren. Og næste morgen lå duggen tæt rundt om lejren.
14. Da duggen forsvandt, var ørkenen dækket af tynde flager, noget, der lignede rimfrost.
15. Da israelitterne så det, sagde de til hinanden: “Hvad er det?” De vidste jo ikke, hvad det var.“Det er det brød, som Herren har givet jer at spise,” svarede Moses.
16. “Herren har befalet, at enhver af jer skal samle så meget, der er brug for i jeres familie—omkring to liter til hver person.”