18. Moses forlod derefter Farao og bad til Herren.
19. Da sendte Herren en storm fra vest, som blæste græshopperne ud i Det Røde Hav. Ikke en eneste græshoppe blev tilbage i hele Egypten.
20. Men Herren lod Farao blive stædig igen, så han alligevel ikke ville lade israelitterne rejse.
21. Herren sagde nu til Moses: “Løft dine hænder imod himlen, og et dybt og forfærdeligt mørke vil sænke sig over Egypten—et mørke så tykt, at man kan føle det.”
22. Moses rakte hånden op mod himlen, og et tykt mørke sænkede sig over landet i tre dage.
23. Folk kunne ikke se hinanden, så de rørte sig ikke ud af stedet i tre dage, men overalt hvor israelitterne boede var der lyst.