2. Mosebog 1:15-19 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

15. Faraos næste påfund var at give følgende ordre til de hebræiske jordemødre Shifra og Pua:

16. “Når I hjælper hebræerkvinderne med at føde, skal I dræbe alle drengebørnene. Lad kun pigerne leve.”

17. Jordemødrene frygtede imidlertid Gud mere end kongen, og derfor nægtede de at gøre, som han sagde. De lod drengene leve.

18. Da kaldte kongen dem til sig og sagde: “I lader jo drengene leve! Hvorfor gør I ikke, som jeg har sagt?”

19. “Herre,” sagde de. “De hebræiske kvinder er ikke som de egyptiske. De føder så hurtigt, at vi simpelt hen ikke kan nå frem i tide!”

2. Mosebog 1