2. Krønikebog 33:20-25 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

20. Da han døde, blev han begravet på paladsets område. Hans søn Amon blev konge efter ham.

21. Amon var 22 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i to år.

22. Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne ligesom sin far, Manasse, for han ofrede til de afgudsbilleder, hans far havde fremstillet.

23. Men i modsætning til sin far vendte han ikke senere tilbage til Herren.

24. Hans egne embedsmænd lavede en sammensværgelse imod ham og myrdede ham i hans eget palads,

25. men en gruppe borgere dræbte attentatmændene og udråbte Amons søn Josias til konge.

2. Krønikebog 33