9. “Jamen, hvad så med alle de penge, jeg har betalt for soldaterne?” indvendte Amatzja. “Herren kan give dig langt mere igen!” svarede profeten.
10. Så sendte Amatzja lejesoldaterne tilbage til Efraim. Det tog de meget ilde op og blev rigtig godt sure på judæerne.
11. Derefter tog Amatzja mod til sig og rykkede frem til Saltdalen, hvor hans mænd dræbte 10.000 soldater fra Seirs bjerge.
12. Andre 10.000 blev taget til fange og ført op på en klippetop. Her blev de smidt ud over kanten, så de knustes mod klippen nedenunder.
13. I mellemtiden hævnede de hjemsendte israelitter sig på de judæere, der boede i byerne i området mellem Bet-Horon og Samaria. De dræbte 3000 mennesker og røvede et stort bytte.
14. Da kong Amatzja vendte hjem efter sejren over edomitterne, medbragte han flere af deres afgudsbilleder. Dem satte han op og begyndte at dyrke dem ved at kaste sig på knæ foran dem og brænde røgelse for dem.
15. Da blev Herren vred og sendte en profet til Amatzja med følgende budskab: “Hvorfor beder du til de guder, der ikke kunne frelse deres eget folk?”
16. “Siden hvornår har jeg bedt dig om råd?” snerrede kongen. “Ti stille, eller jeg slår dig ihjel!” Da forlod profeten ham med afskedsordene: “Nu ved jeg, at Gud har planer om at tilintetgøre dig, siden du ikke vil lytte til min advarsel!”
17. Kong Amatzja af Juda rådførte sig i stedet med sine rådgivere og udstedte derefter en krigserklæring til kong Joash af Israel, der var søn af Joahaz, som var søn af Jehu.
18. Kong Joash sendte følgende besked tilbage:“Der var engang en tidsel i Libanon, som sagde til det statelige cedertræ: ‘Lad min søn få din datter til ægte!’ Men et vildt dyr kom løbende forbi og trampede tidslen ned.
19. Du er hovmodig og stolt på grund af din sejr over Edom, men bliv du hellere hjemme og nyd sejren. Hvorfor udfordre skæbnen og styrte både dig selv og Judas land i ulykke?”