15. Da blev Herren vred og sendte en profet til Amatzja med følgende budskab: “Hvorfor beder du til de guder, der ikke kunne frelse deres eget folk?”
16. “Siden hvornår har jeg bedt dig om råd?” snerrede kongen. “Ti stille, eller jeg slår dig ihjel!” Da forlod profeten ham med afskedsordene: “Nu ved jeg, at Gud har planer om at tilintetgøre dig, siden du ikke vil lytte til min advarsel!”
17. Kong Amatzja af Juda rådførte sig i stedet med sine rådgivere og udstedte derefter en krigserklæring til kong Joash af Israel, der var søn af Joahaz, som var søn af Jehu.
18. Kong Joash sendte følgende besked tilbage:“Der var engang en tidsel i Libanon, som sagde til det statelige cedertræ: ‘Lad min søn få din datter til ægte!’ Men et vildt dyr kom løbende forbi og trampede tidslen ned.
19. Du er hovmodig og stolt på grund af din sejr over Edom, men bliv du hellere hjemme og nyd sejren. Hvorfor udfordre skæbnen og styrte både dig selv og Judas land i ulykke?”
20. Men Amatzja ville ikke høre efter, for Gud havde i sinde at udlevere ham til kong Joash, fordi han havde antaget Edoms afguder.
21. Joash mobiliserede sin hær og mødte Amatzjas hær ved byen Bet-Shemesh i Juda.
22. Dér blev judæerne besejret, og soldaterne flygtede hver til sit.
23. Amatzja blev taget til fange, hvorefter Israels hær marcherede mod Jerusalem og ødelagde bymuren mellem Efraims port og Hjørneporten, en strækning på 200 meter.
24. Joash tog det guld og sølv og de andre kostbarheder, der var tilbage i templets skatkamre under Obed-Edoms opsyn. Han tog også alle skattene i kongens palads og en del gidsler, hvorefter han vendte hjem til Samaria.
25. Amatzja levede 15 år mere, efter at Joash var død,
26. og hans livshistorie fra begyndelsen til enden står skrevet i Judas og Israels kongers krønikebog.