1. Amatzja var 25 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 29 år. Hans mor hed Jehoaddan og var fra Jerusalem.
2. Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, men ikke helhjertet.
3. Så snart han havde sikret sig magten, dræbte han de embedsmænd, der havde myrdet hans far.
4. Men han skånede deres børn, for Herrens lov siger: “Forældre må ikke straffes for deres børns synder, og børn må ikke straffes for deres forældres synder. Dødsstraf kan kun idømmes den, der selv er ansvarlig for sin forbrydelse.”
5. Amatzja indkaldte nu alle mændene i Judas og Benjamins land til tjeneste i hæren og organiserede dem under militære ledere efter hvilke slægter, de tilhørte. Det samlede antal våbenføre mænd over 20 år, som kunne håndtere spyd og sværd, blev optalt til 300.000.
6. Derudover hyrede han 100.000 erfarne lejesoldater fra Efraim i Israel til en sum af 3,5 tons sølv.
7. Da kom en Guds mand til ham og sagde: “Herre konge, du bør ikke tage lejesoldaterne fra Israel med i krigen, for Herren er ikke med dem.
8. Hvis du tager dem med, vil I blive besejret, lige meget hvor tappert I kæmper, for Gud har magt til at give enten jer eller jeres fjender sejren.”
9. “Jamen, hvad så med alle de penge, jeg har betalt for soldaterne?” indvendte Amatzja. “Herren kan give dig langt mere igen!” svarede profeten.
10. Så sendte Amatzja lejesoldaterne tilbage til Efraim. Det tog de meget ilde op og blev rigtig godt sure på judæerne.
11. Derefter tog Amatzja mod til sig og rykkede frem til Saltdalen, hvor hans mænd dræbte 10.000 soldater fra Seirs bjerge.
12. Andre 10.000 blev taget til fange og ført op på en klippetop. Her blev de smidt ud over kanten, så de knustes mod klippen nedenunder.
13. I mellemtiden hævnede de hjemsendte israelitter sig på de judæere, der boede i byerne i området mellem Bet-Horon og Samaria. De dræbte 3000 mennesker og røvede et stort bytte.